Belysning i haven

Lys, der fremhæver — ikke forstyrrer

Når mørket falder, står haven tilbage i sine enkleste linjer.
Her gør belysningen det, vi ikke kan med planter og sten alene: Den skaber dybde, retning og ro.

I vores haver arbejder vi med lys som et stille virkemiddel. Det skal ikke blænde — det skal vise vej.
Det skal ikke dominere — det skal løfte materialerne frem.

Et enkelt træ oplyst nedefra. En diskret kant af spots langs et gangforløb.
Et vandfald der glimter i aftentimerne. Små greb, der får haven til at leve — også efter solnedgang.

Specifikationer​

Kunde:​ Privat
Sted: Kastrup
Ydelse: Design, lysdesign og anlæg af privat have
Størrelse: 1.000 m2
Samarbejde Ampell, Junckerhaven, DesignHaver

​​Haven i Kastrup indrammes med en cirkelformet trædebro, der sætter scenen for bevægelsen rundt i haven. Bygherre ønskede mulighed for, at kunne gå en tørskoet runde i haven og nyde de smukt anlagte bede og spejlbassiner.​

Trædebroen skaber en naturlig afgrænsning mellem den meget velholdte centrale del af haven og de mere vilde bede i periferien. Yderkanten af broen er diskret lyssat, så man også på aftenturen fornemmer cirkelformen, mens enkelte lys på træer og buske i de vilde bede skaber dybde i haven i mørket.

Spejlbassinet skaber med sin rislende lyd endnu en fin sensorisk oplevelse ved terrassen. De lette krusninger på overfladen spejler solens lys ind i boligen, genskæret glimter på lofter og vægge.

Se haveanlægget, ​hvor dagslyset forsvinder, og haven skifter karakter grundet belysningens effekt.

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag

Vi er klar til at hjælpe dig videre. Ring eller skriv til os i dag.

46 49 61 03 20 99 61 03 Send mail