Designhaver ved Tor Haddeland

Sommervej, Farum

Denne have i Farum er designet af Tor Haddeland, Designhaver.dk og udført af Junckerhaven.

Havens centrum er en naturpool på 10 x 6 meter med biologisk vandrensning. Poolen er udført med støbte sider og bund, lavtvandszone i sorte granitfliser og en særskilt skimmersø, der fungerer som biologisk filter og raffineret spejlbassin. Poolen er udstyret med en granittrappe i jetbrændt basalt, undervandslys, option for integreret cover, varmepumpe og hydrolyseanlæg.

Omkring poolen er der etableret Ipé-træterrasser, udført af kun-terrasser.dk, som giver varme og kontrast til sten og vand. Wellness-dimensionen fuldendes af en udesauna og udebruser. Broer i træ fører over skimmersøen, hvor LED-skinner under gangene samt Atria uplights i terrasserne skaber en dramatisk lysstemning i aftentimerne.

Beplantningen er inspireret af et dansk skovbryn og leveret i samarbejde med Bruns Pflanzen:

  • Træer og solitærer: sumpeg (Quercus palustris), himalayabirk, bærmispel, sydbøg, japansk og rød løn, parrotia, kornel (Cornus kousa), blåfyr, hjortetaktræ
  • Buske og blomstrende elementer: rhododendron, camellia, hortensia, aronia, laurbærkirsebær, vinget benved
  • Stauder og bunddække: storkenæb, rodgersia, Carex ’Ice Dance’, Imperata ’Red Baron’, Pennisetum ’Hameln’, Calamagrostis ’Karl Foerster’, bergenia, høstanemone, digitalis og verbena

Essens:

Tor Haddelands designidé og Junckerhavens udførelse har skabt en moderne wellness-have, hvor vand, træ og frodig beplantning går op i en højere enhed. Bruns Pflanzen har leveret beplantningen, Høchendorff Granit trappe og fliser, og kun-terrasser.dk de smukke Ipé-træterrasser.

46 49 61 03 20 99 61 03 Send mail