Besøg den flotte udstillingshave som Junckerhaven har lavet - åben døgnet rundt hele året
Historie
Året er 1995, København er udnævnt til at være Europas kulturhovedstad det følgende år, ”Kulturby ’96”. I den
forbindelse beslutter Have & Landskabsrådet at opføre 17 temahaver i Valby Parken. Ideen er at samle det grønnefags ”leverandører” såsom havearkitekter, anlægsgartnere og diverse vareleverandører, f.eks. planteskoler og belægningsleverandører. Tilslutning til ideen er stor, selvom de implicerede ikke vil modtage nogen form for honorar, bortset fra de to projektledere fra henholdsvis Haveselskabet og sammenslutningen af Danske Anlægsgartnere.
Vidt forskellige temaer bliver valgt, f.eks. Frugthaven, Staudehaven, Den Handicapvenlige Have, Den
Sommerblomstrende Have, Køkkenhaven osv.
Arkitekter med lyst og kendskab til de enkelte temaer begynder herefter at tegne de cirkulære temahaver til brug for de udførende anlægsgartnere og leverandører
En Japansk/kinesisk have i en Dansk Kulturby?
Mit anlægsgartnerfirma JunckerHaven bliver ligeledes adspurgt, om vi vil være interesserede i at opbygge Vandeller Stenhaven. Det svarer jeg omgående ja til, dog under forudsætning af at haven kan få et touch af japansk inspiration; der netop er virksomhedens speciale.
Have & Landskabsrådet er dog meget betænkelige over for denne idé, idet det var lige lovligt langt fra, hvad en dansk Kulturby-hovedstad skal vise.
MEN - ned fra himlen kommer ideen om at skabe en eventyrhave opbygget omkring H.C.Andersens eventyr ”Nattergalen” og grundpillen til H.C. Andersen Orientalske Have bliver hermed lagt.
Læs mere i Artiklen Garden Living - klik her
Københavns Kommune - Temahaver Valbyparken - klik her >>
Den flotte tegning af H.C Andersens Orientalske have er tegnet af Landskabsarkitekt Dina Ingerslev Heldt
Læs eventyret og gå selv på opdagelse af haven og find kejseren af Kina, nngen, bjergene, fiskerhytten og måske nattergalen, som rent faktisk indfinder sig med jævne mellemrum!